Parque Karukinka i Chile: uden for den slagne vej på Tierra del Fuego

Parque Karukinka ligger på øen i den sydligste del af Chile. Tierra del Fuego, der også er kendt som Ildland. Denne ø ligger syd for Magellan-strædet og deles med Argentina.

Naturreservatet i sig selv er enormt. Med sine næsten 300.000 hektar er det omkring fire gange så stort som byen Santiago. Siden 2004 har parken været forvaltet af Wildlife Conservation Society og det er det største beskyttede naturreservat på Tierra del Fuego. Inden for Karukinka veksler landskaberne konstant. Landskabet består af skove, åbne sletter og laguner, afbrudt af bakkede sletter.

Parque Karukinka ligger afsides og ikke let at nå. Der er stort set ingen offentlig transport til Parque Karukinka. Der kører lejlighedsvis en bus mod Pampa Guanaco, men man kan ikke stole på den. I praksis behøver man derfor blot sin egen bil for at komme hertil. Fra Porvenir er der stadig en køretur på over 260 kilometer til parken, og man vil næsten ikke støde på nogen faciliteter undervejs. Under mit ophold her så jeg ingen andre rejsende. Jeg var virkelig helt alene her i et stykke tid.

Du besøger primært Parque Karukinka for naturens og landskabets skyld. Den bedste måde at udforske området på er til fods. Først da vil du opleve, hvor stort og roligt det er her.

Da jeg var der, var der markeret et par vandrestier omkring indkvarteringen i sektor Vicuña. Det er dagsture, der tager dig gennem skove, forbi laguner og over bakket terræn.

Derudover er der La Paciencia-ruten. Dette er en flerdages vandretur på cirka 66 kilometer, hvor du i dagevis går gennem afsidesliggende terræn uden faciliteter. Denne vandretur kræver grundig forberedelse.

Starten er lige ved campingpladsen Sector Vicuña. Sendero Laguna el Cura, En rundvandring på cirka 14 kilometer og, så vidt jeg ved, den smukkeste vandretur i Parque Karukinka. Ruten starter lige ved kuplerne og fører dig først gennem åbent terræn og derefter ind i en unik skov med væltede træer, mosser og snoede stier.

Efter et par kilometer når du et åbent område med udsigt over omgivelserne og lagunen. Herfra ser du virkelig, hvor stort området er. Under hele turen støder du jævnligt på guanacoer, der holder et vågent øje med dig og advarer hinanden, så snart du kommer for tæt på.

Dette er en varieret tur med skov, åbne sletter og udsigtspunkter, uden at man støder på andre vandrere.

Ikke langt fra Sektor Vicuña, Sendero Pietro Grande. Dette er en kortere rundvandring på cirka 5,5 kilometer. I modsætning til Laguna el Curo fokuserer denne rute primært på udsigten.

Fra starten klatrer du langsomt mod toppen. Halvvejs oppe har du allerede udsigt over kuplerne og det omkringliggende landskab, men det er først på toppen, at områdets enorme vidtstrakthed virkelig bliver tydelig.

Vinden spiller en stor rolle her. På toppen af ​​bakken er den så kraftig, at det nogle gange er svært at stå stille, og det er ikke altid muligt at tage billeder. Det er netop det, der gør denne vandretur anderledes end de andre ruter i Karukinka.

De Cóndores Imaginarios-bakken er en kort gåtur på et par kilometer, hvor du har mulighed for at se kondorer tæt på. Disse enorme rovfugle svæver ofte over bakkerne her og udnytter den stærke termik i dette område.

Startstedet er på den anden side af en flod, og det kan være en udfordring med det samme. Under mit besøg var vandet højt, og strømmen var ret hurtig. Med kameraer og udstyr med mig, syntes jeg ikke, det var en god idé at krydse.

Senere så jeg parkbetjente krydse floden ved at tage deres tøj af og gå igennem den. Det tyder på, at denne rute ikke altid er let tilgængelig, og at man nøje skal vurdere, om den er sikker.

Tålmodighed Det er en flerdages vandretur på omkring 66 kilometer. Ruten går lige gennem den mest afsidesliggende del af Parque Karukinka. Navnet på ruten refererer til den tålmodighed, man skal have, da det primært er vejret og forholdene, der gør denne vandretur hård.

Vejret her kan skifte hurtigt, vinden er ofte kraftig, og du er helt på egen hånd. Du vil ikke støde på nogen faciliteter undervejs, og afhængigt af vejret skal du tage højde for vådt terræn og krydsning af floder.

Der er dog noget til gengæld. De, der går denne rute, besøger steder, hvor næsten ingen kommer, og får et komplet billede af Karukinka-landskabet, fra skove og dale til åbne sletter mod kysten.

Erfaring med flerdagesvandringer og god forberedelse er absolut nødvendigt for vandreturen.

Hvis du er interesseret i dyreliv, er Parque Karukinka en interessant destination. Det er dog ikke let at spotte dyr. Mange dyr lever spredt ud over området og viser sig ikke altid. Det gør det ekstra specielt, når man støder på dyreliv.

De guanaco Det er uden tvivl det dyr, du vil se mest. Under mit ophold dukkede de op overalt, ofte på afstand, men altid årvågne. Så snart du kommer for tæt på, hører du en karakteristisk lyd, de bruger til at advare hinanden. Når du først genkender det, ved du, at de er et sted i nærheden.

Derudover mødte jeg adskillige vossen imod på de åbne sletter og på vejen så jeg en bæltedyr langs vejen. Forskellige fuglearter flyver rundt i og omkring skovene og de åbne områder, herunder ibiser.

Med lidt mere held og tid er der meget mere at se. I Karukinkas bakker bo kondorer, som udnytter den stærke termik her. Ved kysten ligger en koloni af søelefanter, der vender tilbage hertil årligt. Jeg prøvede at køre derhen, men måtte vende om, fordi afstanden viste sig at være længere end forventet, og min benzin var ved at løbe tør.

Parque Pinguïno Rey ligger også på vejen til Karukinka, hvor du kongepingviner kan se. Det er en fin tilføjelse, hvis du alligevel rejser denne vej.

Det er ikke kun dyrene, der gør dette område specielt. Landskabet og vegetationen træder også i øjnene med det samme, så snart man går rundt her.

På vandreturen passerer du gennem forskellige typer terræn. Tætte skove med snoede stier og væltede træer veksler med åbne sletter og bakket terræn. Disse skove består hovedsageligt af Nothofagus-træer, en art typisk for denne del af verden, der dækker store områder her.

I de åbne områder ændrer landskabet sig fuldstændigt. Her ser man lav vegetation og buske, der har tilpasset sig de stærke vinde og det tørre klima. I dalene og omkring lagunerne støder man på våde, sumpede områder, der er en del af store tørvemoser. Disse såkaldte turba lagrer enorme mængder vand og kulstof og spiller en vigtig rolle i Karukinka-økosystemet.

Det, der gør området interessant, er den variation. På kort tid går man fra skov til åben steppe og fra bakker til våde dale. Langs kysten ændrer landskabet sig igen, og man finder steder, hvor elefanter lever, og fugle samles, blandt andet.

At overnatte i Parque Karukinka er en oplevelse i sig selv. Jeg sov i en kuppel midt i parken, men forvent ikke nogen komfort her. Kuppelen var tom, uden seng eller faciliteter. Jeg sov på en tynd måtte og brugte en sovepose, der var egnet til temperaturer under frysepunktet.

Om natten falder temperaturen betydeligt, og på trods af termotøj, hue og handsker var det stadig koldt. Der er ingen varme eller isolering, så det skal man virkelig være forberedt på.

Faciliteterne er begrænsede. Der er et toilet, men du skal henvende dig til rangerne for at bruge det. I praksis handler det om at arrangere så meget som muligt selv. Dette gælder også mad, vand og køkkenudstyr. Det er virkelig tilbage til det grundlæggende. Du skal selv medbringe alt, hvad du behøver.

Derudover er Parque Karukinka ikke åben hele året rundt, og situationen kan variere afhængigt af sæsonen. Undersøg derfor på forhånd, om parken er tilgængelig, og arranger din indkvartering direkte med organisationen.

Jeg kørte selv fra Puerto Natales til Parque Karukinka og tog en tur kl. Punta Delgada færgen til Tierra del Fuego. Derfra er du snart på egen hånd. Der er praktisk talt ingen offentlig transport, og du skal tilbagelægge den sidste del med lejebil.

Det er også muligt at komme til parken fra Ushuaia at besøge, men det er ikke en kort køretur. Du vil nemt være på vejen i ti timer og køre over 450 kilometer gennem fjerntliggende områder, hvor du krydser grænsen til Chile undervejs.

Uanset hvilken rute du vælger, så undervurder ikke afstandene. Faciliteterne er knappe, og du vil sjældent støde på tankstationer. God forberedelse er afgørende her. Sørg for at tanke din bil til tiden, for eksempel i Cerro Sombrero eller kl Parador Russfin. Derefter er der få eller ingen muligheder for at tanke op. Du kører gennem store sletter med får og guanacoer og møder næsten ingen andre mennesker.

Når man besøger Parque Karukinka, kører man gennem en stor del af den chilenske side af Tierra del Fuego. Denne del af øen er vidtstrakt og tyndt befolket, og afstandene er ret store.

Undervejs vil du støde på en række særlige steder. For eksempel kan du gøre stop ved Parque Pingüino Rey, hvor du kan se kongepingviner tæt på. Dette er et af de få steder i Sydamerika, hvor denne art findes. Chancen for at se dem er også ret høj. Derudover kan du i det lille museum lære mere om de pingviner, der lever i denne region.

Du bestå den også Monumento Draga Aurífera Existente, et levn fra guldminedriftens tid i Tierra del Fuego.

For en overnatning på vejen, Parador Russfin Et særligt sted. Dette savværk ligger afsides og viser tydeligt, hvor isoleret denne del af øen er.

Parque Karukinka er måske ikke det mest oplagte valg under en tur i det sydlige Patagonien. Det tager tid at komme dertil, kræver grundig forberedelse, og man ofrer noget af komforten. Men her oplever man noget, der bliver mere og mere sjældent i Patagonien: fred, plads og ingen andre rejsende.

Under mit ophold så jeg ikke en eneste anden rejsende. Ingen varevogne, ingen grupper, ingen folkemængder. Bare natur, og især grupper af guanacos, der holder øje med dig på afstand.

Ikke alt kom let. Kulden i kuplen, manglen på faciliteter og den konstante tanke om brændstof gør det til tider direkte til en kamp. Og så er der den vind, der blæser uafbrudt lige i ansigtet på én. Men det er præcis det, der gør dette sted. Man er helt på egen hånd her, og det gør oplevelsen så meget mere intens.

Hvem er dette værd for? For rejsende, der bevidst vælger afsidesliggende områder, som ikke har noget imod at arrangere alt selv, og som rent faktisk sætter pris på det, når en destination er uopdaget. Hvis du leder efter komfort eller bekvemmelighed, er du bedre tjent med at springe dette sted over.

Jeg besøgte Parque Karukinka under min roadtrip gennem det sydlige Patagonien. Under denne tur kombinerede jeg kendte højdepunkter som Torres del Paine Nationalpark, Mount Fitz Roy, Perito Moreno-gletsjeren og Ushuaia med mindre kendte steder som Parque Nacional Pali-Aike, Parque Nacional Patagonia og Parque Karukinka. Dette er stadig en af ​​mine yndlingsture nogensinde.